Hvorfor bededame?
Jeg bliver jævnligt spurgt, hvorfor jeg omtaler mig selv som bededame, og om det er korrekt eller passende at bruge betegnelsen bedemand. Det er det naturligvis. Valget af ordet bededame er ikke et udtryk for et statement, men afspejler ganske enkelt, at jeg er kvinde – og jeg værdsætter den gennemsigtighed, det giver.
Når du vælger mig, er det netop mig, du møder. Jeg lægger stor vægt på tryghed, respekt og nærvær i mødet med både afdøde og pårørende – og på at skabe klarhed og tillid i en ellers uoverskuelig tid.
Hvis du foretrækker at bruge betegnelsen bedemand, er det selvfølgelig også helt i orden. Det vigtigste for mig er ikke titlen, men det arbejde jeg udfører – og at du føler dig tryg i processen.
Afsked med omtanke
Min vigtigste opgave er at sikre at du føler dig tryg i processen omkring afskeden til en du har kært. Derfor sørger jeg altid for:
- Grundig rådgivning
- Klar og åben kommunikation
- Omsorgsfuld og respektfuld håndtering af afdøde
Sådan foregår processen
Når man har mistet en, man holder af, kan det praktiske virke både overvældende og uoverskueligt. Det er en helt naturlig reaktion i en svær tid.
Derfor har jeg samlet et kort overblik over, hvordan forløbet typisk ser ud. Min opgave er at guide og støtte dig gennem hele processen – med ro, overblik og respekt – så du kan føle dig tryg og i gode hænder fra start til slut.
1. Kontakt bedemanden
Første skridt er at kontakte bedemanden. Her aftaler vi tidspunkt for et møde, som kan foregå hos jer eller hos mig. Her oplyser I mig også hvor afdøde befinder sig. Fx. om afdøde er i eget hjem, eller på sygehuset.
2. Samtale
Det næste skridt er en samtale, hvor vi sammen drøfter jeres ønsker til højtideligheden. Jeg vejleder jer i valg af kiste eller urne, blomster, dødsannonce, stenhugger samt i ansøgning om eventuelle tilskud og begravelseshjælp.
Vi gennemgår jeres behov og ønsker grundigt, så I får et klart overblik over de kommende dage. Har afdøde allerede udfyldt “Min sidste vilje”, tager vi naturligvis også udgangspunkt i den.
3. Ilægning
Når afdøde lægges i kiste, sker det typisk på hospice, plejehjem, hospital, kapel eller hjemme. Pårørende kan deltage hvis man har lyst, og der er mulighed for speciel påklædning eller at lægge personlige genstande som billeder eller bamser i kisten.
4. Planlægning
I dette step tager jeg kontakt til diverse instanser, fx. kirkeministeriet, præst, kirketjener, graver og blomsterhandler, og får planlagt bisættelsen, eller begravelsen. Her taler vi løbende sammen, og får fastlagt dato for højtidelighed.
5. Højtidelighed
Højtideligheden eller ceremonien afholdes efter afdødes eller jeres ønske, typisk i kirke eller kapel. Ved jordfæstelse bæres kisten til graven efter højtideligheden. Ved bisættelse siger I farvel ved rustvognen og jeg transporterer afdøde på den sidste køretur til krematorium.